Om

Den østjyske koncert og kulturby Horsens er med sine 64.000 indbyggere Danmarks 8. største by og den byder på masser af interessante oplevelser for såvel lokale som turister.

Byen ligger i naturskønne omgivelser ud til Horsens fjord, hvor der er rig mulighed for en frisk gåtur langs vandet. Derudover har byen Danmarks bredeste gågade, med masser af lækre caféer og spændende shopping muligheder. Byens museer er også et besøg værd, bl.a. Danmarks eneste industrimuseum, Horsens Kunstmuseum og det tidligere Horsens Statsfængsel, der nu er omdannet til museum, er alle populære attraktioner i byen.

Baila Siempre har undervist i Horsens siden 2008 og har gennem årene afholdt forskellige salsa arrangementer i byen. Fester og workshops bliver afholdt i dansestudiet flere gange i løbet af året, ligesom de også er fast indslag på Horsens gågade hvert år under dansens dag.

Læs mere om Horsens

Horsens


Erodys Castillo flyttede fra Cuba til Danmark i 2008 hvor han bosatte sig i Horsens og grundlagde Baila Siempre sammen med hans kone Tenna Qvist. I 2009 åbnede de Baila Siempre dansestudie, hvor de i dag har deres daglige undervisning i Horsens.

Derudover underviser Erodys hver uge i Vejle og Kolding for salsaforeningerne i disse byer. Ud over den daglige undervisning udbyder Baila Siempre salsa rejser til Cuba og nu altså også Baila Siempre Salsa Weekend.

Erodys har taget sin danse uddannelse i Cuba og har mere end 25 års erfaring som danser og underviser indenfor følgende stilarter: Salsa. Rueda de Casino, Son, Chachacha, Bachata, Rumba, Afro og Reggaeton. Hans største forcer som underviser er, ud over den store erfaring, at han er meget positiv, humoristisk og pædagogisk i sin måde at undervise på. Erodys vandt de Nordiske mesterskaber i cubansk salsa i 2009 og året efter i 2010, blev det til en flot 2. plads til Europa mesterskaberne.

Tenna og Erodys har undervist samme siden 2008 og begge undervisere brænder for dansen og lægger meget energi og engagement i undervisningen, så eleverne får den bedste oplevelse hver gang. Parret har undervist på mange festivaller i ind- og udland, sammen med nogle af de bedste dansere og undervisere i verden. Ud over undervisningen er målet med Baila Siempre at udbrede kendskabet til den cubanske salsa, samt kulturen og musikken i det hele taget.

Besøg hjemmeside

Fra d. 14. maj - 17. maj 2026 arrangerer vi endnu engang Baila Siempre Salsa Weekend i Horsens. Vi har siden 2015 arrangeret Salsa Weekend i Horsens og arbejder hvert år på at give deltagerne en fantastisk oplevelse.

Vores formål er at give så mange som muligt mulighed for at opleve glæden ved den cubanske salsadans og -musik. Vi inviterer derfor nogle at de dygtigste dansere og undervisere til Horsens til vores festival, som med deres altid smittende energi og livsglæde afholder workshops og optræder hele weekenden.

Hovedtemaet i Baila Siempre salsa weekend er cubansk salsa, men samtidig vil vi forsøge at opfylde deltagernes ønsker om undervisning i andre stilarter som fx Bachata, Son, Chachacha osv.

På gensyn i Horsens!

Erodys & Tenna

Baila Siempre Salsa Weekend
Salsa Weekend on Instagramn Salsa Weekend on Facebook Salsa Weekend on Youtube

FAQ

Adresser

VIA University College (VIA)
Der er udelukkende adgang fra indgangen på bagsiden ved parkeringspladsen ud mod Emil Møllers Gade.
Parkeringsinfo VIA
Der er GRATIS parkering fra torsdag til søndag på VIA´s parkeringsplads ved Emil Møllers Gade. Også selvom skiltene siger noget andet. Det gælder kun for pladserne 55-320, som er afmærket til VIA.
Håndværkerforeningen (HVF)
Allégade 16
8700 Horsens